Ovn i udu?

Lene har tidligere oplevet problemer med bagning , og stillet spørgsmålstegn ved ovnens evne til at nå den tilstræbte temperatur.

Familiens absolutte ekspert på temperaturmåleområdet, Finn, har i foråret foretaget målinger og udarbejdet denne videnskabelige rapport:

Prøvningsobjekt: Bageovn på adressen Østervangsvej 13, 8400 Ebeltoft Type: Gorenje

Baggrund for målingen: Under bagning af uidentificeret dej er der angiveligt observeret for lave temperaturer i ovn. Denne måling skal eftervise temperaturerne i ovnen ved normal drift . Alle målinger er udført på tom ovn, målepunkt midt i ovnen.

Måling 1:

Indstilling termostat: 200 grader

Opvarmningstid ca. 14 minutter Målt gennemsnitstemperatur: 196 grader

Måling 2:

Indstilling varmetype: Varmluft

Indstilling termostat: 200 grader

Opvarmningstid ca. 12 minutter

Målt gennemsnitstemperatur: 212 grader

Måling 3:

Indstilling varmetype: Over- og undervarme

Indstilling termostat: 250 grader

Opvarmningstid ikke målt

Målt gennemsnitstemperatur: 243 grader

Måling 4:

Indstilling varmetype: Varmluft

Indstilling termostat: 250 grader

Opvarmningstid ca. 16 minutter

Målt gennemsnitstemperatur: 253 grader

Konklusion:

Ovnen virker tilsyneladende som den skal. 

De målte temperaturafvigelser skønnes at være acceptable i forhold til alm. husholdningsbrug. 

Der må være en fejl ved dejen der blev forsøgt bagt😀

Alternativt har ovnen været indstillet på en uhensigtsmæssig varmetype. 

Så langt så godt.

For at underbygge testen har jeg så fortaget en mere praktisk prøve. Resultatet er anskueliggjort ved dette billede. (De smagte udmærket.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.